Motorfabrik vil tidoble produktionen
Inden for en periode på ti år vil Sauer-Danfoss tidoble produktionen på virksomhedens motorfabrik i Odense.
- Denne forretning kan meget vel være ti gange så stor om ti år, men i så fald vil produktionen næppe alene foregå i Odense. Fabrikken her vil dog med sit udviklings- og kompetencecenter forblive omdrejningspunktet, understreger Finn Lyhne, administrerende direktør.
Fabrikken udvikler og sælger vekselstrømsmotorer til store arbejdsmaskiner som gaffeltrucks, traktorer, plæneklippere, entreprenørmaskiner og mejetærskere.