23948sdkhjf

Würth Industri indvier nyt gigantisk robotlager

Med indvielsen af et nyt fuldautomatiseret storlager i Sydtyskland, kan Würth Industris danske kunder se frem til et bredere sortiment og hurtigere levering.

Det blev fejret med pomp og pragt, da Würth Industrie Service åbnede sit nye gigant-lager i Sydtyskland den 16. maj 2017.Det skriver Würth Industri i en pressemeddelelse.

Det nybyggede lager, der er beliggende i byen Bad Mergentheim, rummer ikke færre end 650.000 lagerpladser, hvoraf hele 150.000 er beregnet til paller. Det fuldautomatiske lager er med en længde på 120 meter og 45 meter til loftet desuden et af de største af sin slags i Europa.

Men dimensionerne, og det faktum at lagerets hjerte udgøres af fem avancerede lagerrobotter, er ikke det, der optager Würths danske CEO allermest.

Anders Gram Simonsen fokuserer derimod på de fordele, som lageret udgør for de danske kunder. Og der er flere af dem.

- Det er klart, at jeg også er fascineret over lagerets størrelse og det skær af Industri 4.0, som hviler over det hele. Men det, der optager mig allermest er selvfølgelig, at vi i Danmark kommer til at kunne tilbyde vores kunder endnu flere fordele.

Stordrift og fleksibilitet
Anders Gram Simonsen peger på, at man med de ekstremt mange reolmeter vil kunne udvide både standard- og specialsortimentet indenfor C-Parts og andre forbrugsartikler betragteligt, samtidig med at fleksibiliteten vil stige.

Dertil kommer, at man med over 1.000.000 varenumre samlet på et sted, vil opnå en række stordriftsfordele, der vil komme kunderne til gode.

- For det første vil vi kunne tilbyde en endnu større leverance-sikkerhed, og for det andet vil vi kunne pulje vores forsendelser endnu mere optimalt, og dermed holde fragtomkostningerne nede, siger Anders Gram Simonsen.

De leverandørstyrede lagersystemer, som Würth Industri Danmark i 2014 begyndte at levere til sine kunder, er i forvejen baseret på RFID-teknologien.

Det vil sige, at de Kanban-kasser, der for eksempel indeholder bolte og møtrikker ude hos kunden, selv siger til, når de er tomme. Beskeden går så direkte via nettet til Sydtyskland, hvor de spritnye robotter står parat til at parere ordre, og få de ønskede varenumre sendt til Danmark.

Scenariet får smilet frem hos Anders Gram Simonsen.

- For mig er det stadig ren science-fiction. Men det er science fiction, der er meget virkelig, og som vil resultere i fordele både for os selv, og for vores kunder, og det er stadigvæk det vigtigste.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085