23948sdkhjf

Nyt om navne: 25 år med Gaffeltruck

25 år med truck er det blevet til for administrerende direktør for Toyota Material Handling, Claus Christensen.
Den mest udfordrende opgave gennem de 25 år har i Claus Christensens øjne været fusionen mellem BT Danmark og Toyota Truck Danmark i 2007, hvor to virksomheder med hver ca. 120 medarbejdere blev lagt sammen til Toyota Material Handling Danmark. Toyota har store ambitioner for det europæiske marked, og fusionen var det førte led i den europæiske vækstplan.

- Det var en proces med mange følelser og mange praktiske udfordringer. Nu er det dejligt at kunne se, at det lykkedes, og at det giver resultater, siger Claus Christiansen.

En aktiv direktør
Han er oprindeligt handels- og kontoruddannet og kom til det, der dengang hed BT Danmark, fra ISS, hvor han blev udlært. I BT Danmark startede han som salgskoordinator i økonomiafdelingen. I 1989 blev han udnævnt til økonomichef, og i 1992 fik han desuden ansvar for salget.

- Jeg kørte parløb med daværende direktør, Per Holm, og han har en del af æren for, at jeg i 1998 blev administrerende direktør i BT Danmark.

Med fusionen i 2007 mellem Toyota Truck og BT Danmark blev Claus Christensen administrerende direktør for Toyota Material Handling. Fra 1999 til 2009 var Claus Christensen også formand i brancheforeningen IFAG.

Privat er Claus Christensen gift, bor i Allerød og har to børn på 15 og 17 år. Han dyrker en del sport, og i fritiden er de firehjulede skiftet ud med den tohjulede, hvormed Claus blandt andet deltager i forskellige motionscykelløb, og ofte cykler til familiens sommerhus i Nordsjælland.

Der afholdes reception for kunder, medarbejdere og andre forretningsforbindelser den 4. juni kl. 12-15 hos Toyota Material Handling i Slangerup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082