Forventning til en arbejdsmiljøreform
En reform af arbejdsmiljølovgivningen er en forudsætning for et fremtidssikret arbejdsmiljøsystem, mener DA
Hvad der derimod undrer DA voldsomt, er regeringens hensigt om at ville kæde sygefraværet sammen med blandt andet den obligatoriske arbejdspladsvurdering.
Af konkrete initiativer ser DA frem til:
- At Arbejdstilsynet gennem den bebudede screening af virksomhederne hurtigst muligt kommer til at bruge kræfterne på de virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet.
- At BST-tilslutningspligten afskaffes.
- At der i stedet - og efter en konkret vurdering - kan gives påbud om rådgivning til de virksomheder, hvor der konstateres alvorlige materielle arbejdsmiljøproblemer.
- At arbejdsmiljøledelsessystemer, der dokumenterer et godt arbejdsmiljø, indføres for at understøtte virksomhedernes selvforvaltning.
- At virksomheder, der allerede har eller erhverver et arbejdsmiljøcertifikat ikke normalt kontrolleres af Arbejdstilsynet og friholdes fra den kommende rådgivningspligt.
- At partsaftaler, der kan være med til at udfylde arbejdsmiljøloven, træder i stedet for bekendtgørelser eller dele heraf på egnede områder.
- At arbejdsmiljøuddannelsen generelt forkortes og ikke alene på kontor- og administrative områder, som foreslået af regeringen, og at kravene til udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen strammes for at sikre kvaliteten.