23948sdkhjf

Ny direktør for LORC på Lindø

Lindoe Offshore Renewables Center, LORC, har ansat Claus Hviid Christensen som CEO.
Han begynder 1. august 2010 og vil fra Lindøværftets område stå i spidsen for LORC’s udvikling af den grønne offshore energisektor.

- Mit nye job er en utroligt spændende udfordring, og jeg er meget glad for at få denne mulighed for at arbejde med vedvarende energi i et tæt samarbejde med de største spillere på markedet. Det er til havs, vi skal skabe fremtidens energiløsninger til gavn for både klimaet og som en vej ud af krisen i form af ny grøn vækst, siger Claus Hviid Christensen.

Vicedirektør fratræder
Claus Hviid Christensen kommer fra en stilling som vice president, forskning og udvikling hos Haldor Topsøe med ansvar for ny teknologi. Formand for LORC, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, siger:

- Jeg er meget glad for, at Claus Hviid Christensen har accepteret stillingen. Han er respekteret for sin gennemslagskraft, og jeg er sikker på, at Claus kan sikre, at LORC bliver det førende europæiske center for grøn offshore energi.

Samtidig har vicedirektør Pui Ling Lau meddelt, at hun ønsker at fratræde sin stilling i LORC ultimo august, da hun pr. september 2010 er udnævnt som handelspolitisk ambassadør i Udenrigsministeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.688