23948sdkhjf

Værftsindustrien rører på sig

MAN B&W’s motorfabrikker i Frederikshavn og Holeby får ordrer i stigende antal
<i>MAN B&W’s motorfabrikker i Frederikshavn og Holeby får ordrer i stigende antal</i>

Værftsindustrien i Europa er igen ved at røre på sig, og det kommer ikke mindst beskæftigelsen på MAN B&W Diesel's motorfabrik i Frederikshavn til gavn, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Selv alpelandet Østrig er blandt købere af de dansk producerede skibsmotorer, dog ikke i skrue-versionen, men i en generator-version.

Østrigerne brænder fedt og bio-olie fra industrien, fra restauranternes og fra i tusinder af private husholdningers knödel-friturer af i motorerne og opnår til gengæld en billig produktion af el eller varme.

- Det går rigtigt godt, vores ordrehorisont er vokset og bidrager til et mere konstant flow på fabrikkerne, oplyser markedschef Peter Dan Petersen, MAN B&W Diesel, til Nordjyske.

- I sidste uge fik vi ordrer ind fra Tyrkiet på to af de store to-taktere med propellere, to såkaldte 35 MC'ere, som bygges i Frederikshavn. Inden for den seneste måned har vi fået i alt syv ordrer fra Tyrkiet, de fem øvrige på fire-taks motorer inklusive gear og propellere.

Tyrkiet har traditionelt været et af de stærke markeder for motor-produktionen i Frederikshavn, men har haft en nedgangsperiode på grund af landets økonomi. Tre forskellige tyrkiske værfter står bag de i alt syv ordrer.

Fra Tyskland er desuden lige indløbet ordrer på to MC 50'ere, der er de største to-takts motorer, der kan bygges i Frederikshavn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094