23948sdkhjf

Danfoss overtager Redan A/S

Købet af Århus-virksomheden er et led i Danfoss-strategi om at blive ledende på fjernvarmemarkedet
<i>Købet af Århus-virksomheden er et led i Danfoss-strategi om at blive ledende på fjernvarmemarkedet</i>

Danfoss-koncernen har indgået aftale om overtagelse af Redan A/S, som er en Århus-baseret producent af fjernvarmestationer. Virksomheden havde i 2002 en omsætning på cirka 100 millioner DKK og beskæftiger cirka 100 medarbejdere.

Redan A/S ligger i Riisskov og har siden sin grundlæggelse i 1971 specialiseret sig i produktion og salg af fjernvarmestationer, varmevekslere og komponenter til fjernvarmeindustrien.

Overtagelsen af Redan A/S er en fortsættelse af den fjernvarmevækststrategi Danfoss igangsatte med overtagelsen af aktiemajoriteten i LPM i forrige måned.

- Overtagelsen af Redan A/S understøtter Danfoss-koncernens strategiske mål om at blive en af de ledende aktører på fjernvarmemarkedet, siger Nis Storgaard, Heating Segment President, Danfoss A/S.

Redan A/S komplementerer Danfoss’ eksisterende fjernvarmeforretning, idet virksomheden tilfører en række nye produkter samt en forbedret markedsdækning.

- Redan A/S tilfører Danfoss produkter og kompetencer, der komplementerer vores eksisterende forretning, hvilket sætter os i stand til at udvikle vores fjernvarmeforretning yderligere, siger Nis Storgaard.

Jens Faurschou, bestyrelsesformand, Redan A/S, udtrykker stor tilfredshed med, at Redan A/S bliver en del af en af Danmarks største industrivirksomheder.

- Vi er glade for at kunne være en del af en global virksomhed, der fokuserer på fjernvarmeforretningen. Vi får nu potentiale til at vokse yderligere også internationalt, udtaler Jens Faurschou.

Den daglige ledelse af Redan A/S fortsætter uændret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094