23948sdkhjf

To millionordrer til svenske Nederman

Helsingborg-koncernen skal levere miljøteknologi til en samlet værdi af 30 mio. svenske kr.
De to ordrer er på hver 15 mio. svenske kr. og drejer sig om henholdsvis et system til industriel luftrensning og et system til genvinding af restprodukter og procesgasser til energigenbrug i papirindustrien.

- Det er to betydelige ordrer, vi har fået. Behovet for industriel luftrensning, som mindsker miljøbelastningen, samt energieffektive løsninger er i stærk vækst. Nederman indtager her, efter at Dantherm Filtration blev indlemmet i gruppen, en verdensledende stilling, siger Sven Kristensson, koncernchef hos Nederman.

Ordrer hentet gennem Dantherm
Den første ordre omfatter et komplet filteranlæg til industriel luftrensning på et støberi i Polen. Kunden er en af verdens største producenter af rørsystemer. Systemet er designet af Nederman Dantherm Filtration i Polen og forventes at være i drift i januar 2011.

Den anden ordre er afgivet til Nederman Dantherm Filtration i Tyskland i samarbejde med Siemens. Kunden er Saica, der er en af Europas største papir- og kartonproducenter.

Ordren består af to systemer – et til genvinding af restprodukter fra produktionen og et til rensning af gasser fra processen, hvor energien fx kan genanvendes til opvarmning. Anlægget skal leveres i første halvår af 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.314