23948sdkhjf

Vismænd vil bevare skolepraktik

Frygter at regeringens planer vil føre til, at unge fravælger erhvervsuddannelser til fordel for gymnasierne eller slet ikke begynder en uddannelse.
De økonomiske vismænd, der i dag har offentliggjort deres halv-årige rapport, støtter ikke regeringens planer om at afskaffe skolepraktikordningen for erhvervsskoleelever.

Står det til regeringen, skal eleverne på landets erhvervsskoler være mere fleksible og villige til at rejse langt for at få en praktikplads. Men sådan ser vismændene ikke på det. For undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) forventninger om, at aftalen vil skabe 3.800 nye praktikpladser, stemmer ikke overens med incitamenterne for virksomhederne.

- Med finanslovens aftale om skolepraktik tilskyndes virksomhederne ikke til at oprette flere praktikpladser i forhold til det nuværende system, fortæller rapporten.

Vismændene frygter, at afskaffelsen af skolepraktikken vil betyde elev-flugt fra landets erhvervsskoler.

- Reduktionen i antallet af skolepraktikpladser kan imidlertid have utilsigtede effekter, eksempelvis at unge fravælger erhvervsuddannelser til fordel for de gymnasiale uddannelser eller slet ikke påbegynder en uddannelse, skriver vismændene

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062