23948sdkhjf

Vestas-ordreindgang lavere end ventet

Vestas har offentliggjort et prospekt i forbindelse med den forestående kapitaludvidelse, og heraf fremgår det blandt andet, at ordreindgangen i årets første del har ligget under det forventede niveau.
Det skyldes blandt andet, at den amerikanske PTC-ordning fortsat ikke er blevet vedtaget. Der er i Vestas' forventninger på helårsbasis indeholdt leverancer på godt 150 Mega-Watt, der kan betegnes som PTC-afhængige.

Den manglende ordreindgang betragtes generelt som tidsforskydninger, og som følge heraf samt mulighed for opnåelse af back-up-ordrer er Vestas' forventninger til 2004 uændrede, til trods for den øgede usikkerhed.

Selskabet oplyser dog samtidig, at omsætningen og resultatet i årets første kvartal ligger inden for rammerne af det forventede.

I 2004 forventer Vestas således fortsat en omsætning på mellem 2,7 og 2,8 milliarder euro.

Kilde: Jern- og Maskinindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078