23948sdkhjf

Stort salg i robotter

ABB Danmark har solgt 20 pct. flere robotter i år end i rekordåret 2000 og konkluderer, at konjunkturerne nu er ved at vende.
De første tydelige tegn på, at konjunkturerne er ved at vende, kan nu aflæses af robotsalget i Danmark, skriver Fyens Stiftstidende.
ABB Danmark har allerede inden indgangen til december solgt over 20 procent flere robotter end i rekordåret 2000. Den markante vækst i omsætningen tages af ABB som et tydeligt tegn på, at den danske industri har nye ordrer på bogen eller så håndfaste indikationer på salg, at de tør binde an med investeringerne.

ABB har i år haft rekordsalg af robotter i Danmark.ABB er dobbelt så stor som nummer to på det danske robotmarked. På verdensplan er ABB også suverænt størst og har installeret 100.000 robotter, siden den første industrirobot så dagens lys i 1974.

ABB i Danmark har først og fremmest oplevet en vækst hos mindre og mellemstore virksomheder og samarbejdspartnere, der vælger at installere robotteknologien i egne salgsprodukter. På Fyn har ABB haft samarbejdsprojekter med Jorgensen Engineering, Danrob og Richter Hansens Maskinfabrik i Svendborg.

ABB kan mærke, at de spidskomptencer, der findes i robotmiljøet på Fyn, i stigende grad efterspørges. Det er hele miljøet og kompetencerne omkring Mærsk Instituttet, samarbejdet i Robocluster, og virksomheder som ABB, Trivision og OPI. Netop det tætte samarbejde på øen bragte igen i år årets robotpris til Fyn, hvor Budweg Calipers teknologichef Orla J. Weile løb med laurbærrene, skriver Fynes Stiftstidende
Aktuelt samarbejdes der om såkaldte fleksible robotter til mindre og mellemstore virksomheder. Her deltager ABB blandt andet i et projekt med Dancake og Easy Foods.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063