23948sdkhjf

Ny direktør hos Ertech Stål

Per 1. september 2010 er Peter Høegh Jensen tiltrådt som ny administrerende direktør for Ertech Stål.
Peter Høegh Jensen overtager stillingen fra den oprindelige grundlægger og administrerende direktør Erik Sørensen, som har ønsket at koncentrere sig om virksomhedens R&D-funktion.

Peter Høegh Jensen er 51 år gammel og kommer fra en stilling som fabriksdirektør i Smurfit Kappa Danmark, med ansvaret for de danske fabrikker. Tidligere har han været ansat i Glud & Marstrand, Coca Cola og Carlsberg.

Ny strategi
Direktørskiftet sker med udgangspunkt i en ændret strategi for virksomhedens vækst og udvikling netop på et tidspunkt, hvor virksomheden er på vej ud af den generelle afmatning, der har hersket de seneste par år i sværindustrien, herunder også vindmølleindustrien.

Ertechs vækststrategi fokuserer på udvikling af virksomheden lokalt i Danmark og Europa samt på nye globale markeder med det sigte at udvikle den vertikale integration med virksomhedens kunder lokalt og globalt.

Virksomhedens vækst skal primært ske i strategisk samarbejde med eksisterende kunder og samarbejdspartnere, samt via opdyrkning af nye kunder og markeder uden for Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078