Ordrerne vælter ind hos Vestas
De seneste tre dage har Vestas landet ordrer fra Kina, USA og Sverige.
Nu slutter Tilt Renewables i Australien og endnu en amerikaner-ordre til de andre.
Copenhagen Wind Project
EDF Renewable Energy bestiller 40 V110-2.0 MW vindmøller til vindmølleparken Copenhagen Wind Project i staten New York.
Der skal leveres 40 møller, altså samlet set 80 MW. Derudover indgår parterne en 10-årig serviceaftale.
Naceller, vinger og tårne skal produceres på Vestas’ fabrik i Colorado og levering af møllerne skal påbegyndes i tredje kvartal af 2018.
Copenhagen-ordren er en del af en tidligere offentliggjort aftale mellem Vestas, EDF Energies Nouvelles og EDF Renewable Energy, der løber I årene 2016 til 2019.
54 MW i Australien
Tilt Renewables lægger en 54 MW ordre på 15 Vestas-møller til vindmølleparken Salt Creek i Victoria.
Det betyder at Vestas runder 2,5 GW på det australske marked.
Ordren indeholder som nævnt levering af 15 V126-3,45 MW-møller, der ved optimering leverer 3,6 MW.
Også denne ordre kommer med en serviceaftale – denne gang en 25-årig en af slagsen. Ordren inkluderer også Vestas' Scada-system til overvågning og forebyggende vedligehold.
Møllerne skal leveres i begyndelsen af 2018 med idriftsættelse i tredje kvartal samme år.