5

Billeder

Foto\Camilla Gade

Man skal som bekendt starte et sted. For Theis Dalgaards vedkommende var det for knap et år siden, da han gjorde sit indtog på Thisted Bryghus. Han vidste intet om øl, det kom hen ad vejen, til gengæld havde han sin baggrundsviden i orden, når det kom til automatisering og effektivisering af produktion.

Og med den nye mand i huset, begyndte Bryghuset en fornyelsesproces i tapperiet.

- Bryghuset har arbejdet med et noget forældet produktionsapparat, og nu er de gamle maskiner så forældede, at de bliver for dyre at reparere. Derfor er bryghuset begyndt at investere i nyt udstyr, som kan hjælpe med at nå de overordnede mål, vi får sat af bestyrelsen, siger Theis Dahlgaard.

Han uddyber, at filosofien på direktionsgangen er, at man ikke investerer i noget nyt, før man selv kan finansiere det af egen kasse og ikke skal ud at låne sig til det.

Financierer selv
Når man vælger at finansiere på denne måde, sætter det selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvor hurtigt materiellet kan skiftes ud. Det betyder også, at produktionen i dag er en sælsom blanding af traditionelt håndgjort og komplet automatiseret. Kontrasterne bliver tydelig, når man bevæger sig fra de store bryggekedler, hvor der røres i bryggen med håndkraft, til de store opbevaringssiloer med PLC-programmer.

PLC står for Programmable Logic Controller, og det er et forholdsvist nyt begreb i bryghusets verden. Her kan man via en skærm blandt andet følge med i den eksakte temperatur og volumen i siloerne, og justere selv de mindste fintuninger nemt og hurtigt med blot et klik.

Før i tiden foregik den slags med store el-tavler fyldt med knapper og lamper, men det bliver snart fortid, når også bryghusets lidt ældre siloer skal føres over på det nye system.

- En ting er, hvor mange forskellige artikler, man har, men også volumen af dem spiller ind. Hvor meget øl skal der rent faktisk ud? Vores øgede tilstedeværelse på supermarkedshylderne betyder, at hvis der skal bare 15 flasker ud og stå i hver butik, så skal bryghuset have en væsentlig silopark for at imødekomme den efterspørgsel, og det er et af de steder, hvor vi har foretaget en del investeringer, forklarer Theis Dahlgaard, og fortsætter:

Øget effektivitet på tappelinjen
Bryghusets ældste maskine er den 70 år gamle knuser, der stadig står på 1. sal i den gamle bryggeribygning og lystigt forarbejder malten inden brygning går i gang.

Theis Dahlgaard kan godt selv se det pudsige i det lidt gammeldags udstyr, men der er en god forklaring på, hvorfor denne del af bryghuset ikke lige står overfor en opdatering:

- Fokus har ligget på at automatisere i den ende, hvor øllet skal pakkes færdigt og sendes ud til kunden, så vi kan følge med den efterspørgsel, der er kommet på især vores specialøl. Det er i forpakningen, kapaciteten har haltet - brygningsprocessen kan stadig godt følge med, forklarer Theis Dahlgaard.

- Som det ser ud nu, med vores seneste anskaffelser, så er vores produktionsapparat rimelig godt gearet til de ting, vi laver i dag. Vi kan og skal ikke konkurrere med Tuborg og Carlsberg på pilsner og classic, men specialøl kan vi godt lide at lave, og her har vi muligheden for at være fleksible og levere i forskellige batches af varierende størrelse, hvis det er det, kunden efterspørger, slutter han.