23948sdkhjf

Nordex får ordre fra Baltikum

Det tyske vindmølleselskab Nordex, der har danske interesser, har fået hul på det baltiske marked.
Selskabet har fået en ordre på otte vindmøller til en værdi af 150 mio. kr. fra Estland til vindmølleparken Pakri, der er et datterselskab af det norske energiselskab Vardar, skriver Dagbladet Børsen idag.

Projektet blev oprindelig udviklet af det danske selskab Global Green Energy. Parken vil dække én procent af landets strømforbrug.

Af dagens udgave af Dagbladet Børsen fremgår det, at Nordex har store planer for de baltiske lande.

- Estlands regering ønsker, at vindkraften skal dække 5,1 pct. af strømforbruget i år 2010, siger direktør Carsten Pedersen, Nordex, til Dagbladet Børsen.

Salget af vindmøllerne finansieres delvis over salg af emissionsrettigheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078