23948sdkhjf

Spritny fabrik venter Larsens Eftf

Til december rykker den sydjyske underleverandør i nye omgivelser.

Efter 30 år skifter Larsens Eftf. de nuværende faciliteter på Platinvej i Kolding ud med nye et par kilometer væk på Marsvej med J.Falk Petersen som hovedentreprenør.

- Vi bygger en helt ny produktion og samler det med ny administration og det hele. Vi får 3.100 kvadratmeter produktion og 400 kvadratmeter administration og velfærd, hvor vi i dag har 2.000 kvadratmeter, fortæller Christian Rasmussen fra Larsens Eftf.

Han lægger ikke skjul på, at både produktion og medarbejdere har brug for mere plads.

- Nu har vi ligget her i 30 år og har presset os mere og mere sammen, så vi skal først og fremmest have noget mere luft, og vores medarbejdere skal have lidt bedre faciliteter. Men vi gør det også for at kunne tage flere opgaver ind, for vi har sagt nej til en del, fordi vi simpelthen ikke har haft muligheden, siger Christian Rasmussen.

Han forventer, at byggeriet står færdigt i begyndelsen af december, og herefter er det planen, at gennemføre en hurtig flytning til de nye rammer.

- Vi starter produktionen op derude den 11. december og flytter administrationen mellem jul og nytår, så vi skulle gerne være helt på plads derude den 2. januar, lyder det fra Christian Rasmussen.

Dermed forventer han også, at Larsens Eftf. er godt gearet til de kommende år, hvor der efter planen bliver travlt.

- Efter krisen har vi fået vendt skuden i en positiv retning og har fået rigtig mange nye kunde. Der sker så meget inden for rustfri i Kolding med nye virksomheder, der kommer til, og vi er rimelig fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden, slutter Christian Rasmussen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081