23948sdkhjf

Øget produktivitet kan reducere udflagning

Øget produktivitet kan reducere udflagningen af dansk produktion. Danske virksomheder yder langt fra det optimale. Nye arbejdsgange og ændret virksomhedskultur kan øge virksomhedernes produktion med op til 30 pct., mener ekspert.
Ved at ændre arbejdsgange og virksomhedskultur bliver virksomhederne mere rentable og udflagning til andre lande ofte unødvendig. Det mener produktivitetsforsker Thomas Christiansen fra Danmarks Tekniske Universitet, Center for Technology, Economics and Management, skriver Jyllands-Posten i dag.

- Jeg tror desværre, at mange danske virksomhedsledere bilder sig ind, at de er bedre end de er. De er ikke særligt modtagelige for nye input og kender ikke til konkurrenternes præstationer, siger Thomas Christiansen til Jyllands-Posten.

Gennem sine studier og undersøgelser er forskeren nået frem til, at danske virksomheder kan nå op på en 30 pct. større produktivitet. Men mange virksomheder kan bevare arbejdspladserne og produktionen på danske hænder, hvis de kigger deres produktivitet efter i sømmene, siger han til Jyllands-Posten.

- Det handler ikke bare om effektivitet, men om at produktionen gøres mere hensigtsmæssig, siger Thomas Christiansen til Jyllands-Posten.

Vejen til øget produktivitet ligger i begrebet Lean Manufacturing. Det går ud på, at man identificerer og eliminerer spild for at skabe et kunderettet produktionsflow, der fører til højere produktivitet og mindre lagre.

I landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) har man i de seneste tre år haft fokus på Lean Manufacturing, skriver Jyllands-Posten i dag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125