23948sdkhjf

Solide CNC-maskiner til alle virksomheder

Sanistål har fået agenturet på hele programmet i Microcut drejebænke og bearbejdningscentre fra Buffalo Machinery. Navnet Microcut er ikke helt ukendt i Danmark.
- Hidtil har man kun kunnet købe de konventionelle fræsemaskiner og drejebænke i Danmark. Men nu, hvor vi har fået hele programmet hjem, kan vi for første gang præsentere også de CNC-styrede maskiner, forklarer produktchef for VMC Maskincenter Per Ulrich Andersen, Sanistål.

Microcut drejebænke Teach-in type
Her er maskinen, der kan udføre selv komplicerede drejeopgaver i alle materialer – for eksempel avancerede konturer, gevind eller gevind-reparationer og meget mere. Drejebænkene fås i mange størrelser op til 1.000 mm i drejediameter – og med drejelængder fra 1.000 mm til 6.000 mm. Spindelomdrejningerne er et kapitel for sig: Her er der mulighed for op til 6.000 omdrejninger i minuttet.

Maskinens flade vanger er hærdet og slebet. Det giver ilgangshastigheder på 15.000 mm pr minut. Maskinen leveres – som standard – med manuel hurtigskift stålholder med seks holdere og med mulighed for VDI revolver, C-akse, drevne værktøjer, hydraulisk patron og pinoldok samt en lang række andre optioner, der kan dække de fleste behov.

Microcut Bearbejdningscentre
Microcut bearbejdningscentrene klarer både små og store opgaver. Bordbevægelserne på X-aksen går fra 610 mm til 5200 mm, mens de på Y-aksen klarer op til 850 mm – maskinerne kan leveres med fra 8.000 til 24.000 omdrejninger pr. minut og med ilgangshastigheder op til 42.000 mm/min.

Som standard er maskinerne leveret med værktøjsmagasin og et wash-down system, der sørger for, at spånerne bliver skyllet ned i en spånbakke, der let kan tømmes fra maskinens front. Desuden kan de leveres med spåntransportør – samt med indvendig køling og lineære målesystemer.

Microcut bearbejdningscenterSmart styring
FAGOR CNC-styringen gør det muligt med både dialogstyring og ISO-styring, der nemt foregår enten fra tastatur eller som DNC fra pc. Det medfølgende software sørger for transmissionen mellem pc’en og maskinen. Ud over FAGOR-styringen tilbydes Fanuc, Heidenhain samt Siemens-styringer.

- Alle maskinerne er bygget på fuldt støbte maskinstativer i støbejern, og vangerne er hærdet og slebet. Og så fås de med et stort antal optioner. Det er virkelig kvalitetsmaskineri, slår Per Ulrich Andersen, Sanistål, fast.

For yderligere oplysninger kontakt venligst produktchef Per Ulrich Andersen, Sanistål, på tlf.: 87 22 70 00.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064