23948sdkhjf

1,5 liters plastflaske udgår af pantsystemet

Bryggeriet stopper produktionen.

Mineralvandsfabrikken Frem A/S stopper nu produktion og salg af deres 1,5 liters, genpåfyldelige flasker i hård plast, som er solgt i forskellige supermarkeder, herunder Meny, Spar og en række andre butikker og kæder.

Det betyder samtidig, at flasken også udgår af pantsystemet i Dansk Retursytem. 

Sidste frist for at indlevere flasken til pant er 15. januar 2018, oplyser Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.

Dansk Retursystem har derfor tilladt, at Frem A/S bliver fri for at tage flasken retur efter den 15. januar 2018. På den måde har forbrugere og butikker tre måneder til at få afleveret de udfasede flasker.

Dansk Retursystem har sendt orienteringsbrev til de butikker, der har solgt flasken - sammen med en plakat, som butikkerne kan sætte op ved flaskeautomaten, så forbrugerne kan se, hvad det er for en flaske, der udgår.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.384