Fremgang hos Rubtec
Både bruttofortjeneste og overskud steg hos Horsens-virksomheden i 2009/2010.
Facit blev et overskud før skat på 4,3 mio. kr. svarende til en fremgang på 1,1 mio. kr. sammenlignet med 2008/2009.
Bedre resultat end forventet
- Årets resultat og økonomiske udvikling anses for tilfredsstillende. Årets resultat blev bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse, skriver Rubtec i sit årsregnskab.
I regnskabsåret 2010/2011 forventer virksomhedens ledelse et resultat på niveau med 2009/2010.
Rubtec producerer og sælger reservedele til militært udstyr.