23948sdkhjf

Sanistål og ESAB indgår samarbejde

Aftalen er en udvidelse af et i forvejen tæt samarbejde og indebærer, at Sanistål nu udelukkende lagerfører ESAB’s produkter.
Målet med de nye tiltag på svejseområdet er at styrke både Saniståls og ESAB’s markedsposition inden for svejsning. ESAB kan med et tæt samarbejde med Sanistål dække det samlede marked inden for svejsning i Danmark. Salgsdirektør hos ESAB, Thomas Ulsøe, fortæller:

- Saniståls styrke ligger i tilgangen til markedet. Det, sammenholdt med ESAB’s brede produktsortiment, vil give vores fælles kunder en fornemmelse af, at de får en komplet samarbejdspartner inden for svejsning og skæring.

Automatiserede svejseprocesser
Niels Erik Svendsen, produktchef hos Sanistål fortæller:

- Ved at styrke samarbejdet med ESAB får Sanistål mulighed for at tilbyde kunder inden for alle fagområder – fra vvs-montøren til industrivirksomheden – den rigtige løsning. Fremover behøver de kun at handle ét sted, for vi har det hele, selv de luftarter som anvendes i forbindelse med svejsning og skæring.

- Vi oplever en udvikling hen mod et marked, hvor en stor del af industrien skal automatisere svejseprocessen for at kunne klare sig i konkurrencen. Det er essentielt, at vi som forhandler kan imødekomme de nye krav og give vores kunder adgang til de bedste tekniske kompetencer, fortsætter han.

Rådgivning og teknisk support
Aftalen mellem ESAB og Sanistål forkorter vejen til rådgivning og teknisk support. Med kun én samarbejdspartner på svejseområdet kan Saniståls kunder nu få en samlet rådgivning om alle processer i svejsningen. Niels Erik Svendsen uddyber:

- Som altid er kunderne velkomne til at henvende sig til Sanistål for support og rådgivning. Det nye er, at Sanistål nu frit kan trække på ESAB’s ekspertviden og yde kunderne endnu bedre teknisk assistance i situationer, som er mere komplicerede eller udfordrende.

ESAB’s produkter findes allerede nu i de fleste Sanistål-butikker rundt om i Danmark. Og er der ikke det på hylderne, som kunderne skal bruge, er Sanistål leveringsdygtig i et bredt udvalg af svejseprodukter fra dag-til-dag via centrallageret i Billund. Mere specielle produkter leveres direkte og hurtigt fra ESAB’s europæiske centrallager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093