23948sdkhjf

Nyt om navne: Hannemann Engineering opruster på Fyn

Hannemann Engineering udpeger ny leder af sin afdeling på Fyn.

Jens Fynbo, 46 år, skal stå i spidsen for den afdeling, Sønderborg-virksomheden Hannemann Engineering har etableret i Odense. Ingeniørvirksomheden har specialiseret sig i projektering og udvikling af mekanisk udstyr til robotbranchen. Det er et tæt samarbejde med både Robocluster, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet og robotklyngen generelt, der er den direkte årsag til etableringen på Fyn.

Jens Fynbo kommer fra en stilling som sektionsleder i Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Han er opvokset på en gård i Østhimmerland og kom i lære som smed i Hadsund-virksomheden Aagaards Maskinfabrik. Efter at have bestået et adgangskursus begyndte han på et ingeniørstudie på Aalborg Universitet for at blive civilingeniør med speciale i maskinkonstruktion. Senere fik han et ph.d.-stipendiat. 

Efter nogle år som selvstændig konsulent indenfor maskinkonstruktion blev han ansat ved Teknologisk Institut i Odense, hvor han blandt andet var sektionsleder i TI’s industrisektion.

Privat er Jens Fynbo gift med Mette, der er formand for Havarikommission for Vejtrafikulykker. Parret bor i Gudbjerg på Sydfyn med deres to drenge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079