23948sdkhjf

SBS-regnskab bedre end ventet

Datterselskabet Notox taber stadig penge, men udviklingen i moderselskabet Scandinavian Brake System var bedre end ventet i tredje kvartal.
SBS-koncernen havde i årets tre første kvartaler markant fremgang sammenlignet med tilsvarende periode i 2009. I SBS-divisionen (friktion og autoreservedele) blev EBIT i perioden på 59 mio. kr. mod 43 mio. kr. i 2009.

Periodens resultat viser et overskud for koncernen på 11 mio. kr. efter skat. Heri er indeholdt et underskud på 17 mio. kr. fra ophørende aktiviteter i Notox-divisionen (dieselpartikelfiltre), som fortsat søges afhændet. Resultatet er markant forbedret i forhold til samme periode i 2009, der udviste et underskud på 132 mio. kr. efter skat.

Opjusterer forventninger
Også på kvartalsniveau er der betydelig fremgang: Resultatet steg til et overskud på 6 mio. kr. efter skat mod et underskud på 105 mio. kr. i tredje kvartal 2009.

Koncernens omsætning gik ligeledes pænt frem til 260 mio. kr. mod 245 mio. kr. i tredje kvartal 2009.

På baggrund af det flotte kvartal har SBS valgt at opjustere de økonomiske forventninger til resten af 2010. Nu forventer koncernens ledelse en omsætning på 930-970 mio. kr. mod tidligere 900-940 mio. kr. Koncernresultatet før skat og ophørende aktiviteter ventes at lande på 25-31 mio. kr. mod tidligere udmeldt 20-30 mio. kr. og et positivt koncernresultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079