23948sdkhjf

Stigende formkurve hos Formkon

Der var fremgang at spore hos Skive-virksomheden i 2016/2017. Bruttofortjenesten blev fordoblet til 11,8 mio. kr., mens overskuddet før skat blev tredoblet til 3,5 mio. kr.

- Det skyldes et bedre marked, det skyldes en fusion, der begynder at give værdi, og det skyldes et meget fint team – vi er blevet de mennesker, der kan levere i det her koncept og i det her marked. Så det er forskellige faktorer, der er blevet lidt bedre, forklarer administrerende direktør Peter Lynge Hjelm.

- Når det er sagt, har det også været et år, der er fyldt med omkostninger. Jeg synes umiddelbart, at resultatet er tilfredsstillende i lyset af, at vi har brugt mange omkostninger; vi har flyttet en virksomhed, investeret i nye lokaler og investeret i nye maskiner, tilføjer han.

Den fusion Peter Lynge Hjelm hentyder til er med JT-Teknik, som blev påbegyndt i sommeren 2016 – og den begynder også at give resultater.

- Det er en vanskelig proces, og det har heller ikke været nogen nem proces for os, men jeg tænker, at det er forløbet fornuftigt. Der er selvfølgelig nogle ting, vi gerne ville have løbet i gang noget før, men jeg kan kun sige, at jeg er tilfreds med at være kommet på den anden side, siger Formkon-direktøren.

Han melder samtidig om en god start på 2017/2018, hvor Formkon ifølge direktøren følger det lagte budget.

- Der er masser af potentiale i, at vi har tre forskellige forretningsområder, der kombineres og et rigtigt spændende koncept ud mod markedet. Det er selvfølgelig i mindre grad det danske marked og mere i forhold til det europæiske marked, hvor vi primært ser vækstmuligheder, siger han.

De tre forretningsområder er gipsstøbning, trykstøbning og CNC-bearbejdning.

Formkon A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttofortjeneste 11,8 5,4
Driftsresultat 3,7 1,4
Resultat før skat 3,5 1,2
Årets resultat 2,6 0,9
Balancesum 36,6 14,0
Egenkapital 11,3 4,5
Antal ansatte 45 -
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.154