23948sdkhjf

Det sker: A-V-N Maskin husudstilling 2010

Traditionen tro åbner A-V-N Maskin dørene for kunder og andre interesserede. Den 1.-3. december kan man se 20 nye maskiner i sving i Odense.
14 spåntagende og seks lasere vil i år blive stillet op, når A-V-N Maskin inviterer til den traditionelle husmesse. Messen finder sted 1.-3. december, alle dage fra kl. 9.00-16.00, i virksomhedens lokaler på Hvidkærvej 41, 5250 Odense SV.

I år fokuserer A-V-N’s laserafdeling blandt andet på medico-industrien, hvor dyder som præcision, dokumentation og reproducerbarhed er i centrum. De seks maskiner, der udstilles er; Rofin Starcut Tube, Rofin Selecs, Rofin Advance 25E, Rofin Cube, Rofin Tool Open samt GF AgieCharmilles Laser 600 5AX.

I den spåntagende afdeling er det maskiner fra Brother, GF, Axa, Citizen, Matsuura, Nakamura og Studer, der kan ses nærmere på.

Traditionen tro vil man også kunne møde en række gæsteudstillere på husmessen. Aage Pedersen Værktøj vil fx vil præsentere Eco-Compact-anlægget, der er et automatiseringsanlæg til værktøjsmaskiner fra Lang Technik GmbH. Det består af et håndterings-system, som via et rundt magasin kan modtage op til 10 paletter og anbringe disse i maskinen.

Damstahl Tooling viser værktøjer til drejning, fræsning, boring, rivning, gevindskæring og afgratning. Onsdag den 1. december kl. 11 vil Damstahl Tooling ligeledes afholde foredrag om ”Effektfuld boring”.

Erowa Technology Scandinavia præsenterer foredrag om ”Fremtidens Automation”, torsdag, den 2. december kl. 11.

JR Tool præsenterer Horn værktøjer, føringsbøs og langdrejeudstyr og afholder fredag, den 3. december kl. 10 foredraget ”Bearbejdning af Medical/Dental-emner” ved Harald Haug, eksportchef P. Horn

System 3R viser opspændingsudstyr, og torsdag den 2. december kl. 14 holder virksomheden foredraget ”Skab konkurrencedygtige løsninger med smart automation og software”.

OSG Scandinavia viser løsninger inden for Tool Communication og holder foredraget ”Gratfri nanooverflader – Mikrobearbejdning” onsdag den 1. december kl. 14.

Sandvik Coromant præsenterer skærende værktøjer og afholder onsdag den 1. december kl. 13 foredraget ”Modern Art of Milling”.

Seco Tools præsenterer skærende værktøjer og krympeudstyr og afholder torsdag den 2. december kl. 10 foredraget ”Produktivitet & Omkostningsbesparelser”.

Tilmelding til husmessen kan ske på http://www.avnmaskin.dk eller tlf. 6317 17 11.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062