23948sdkhjf

NKT spinder guld på kablerne

Udviklinge var helt som ventet hos NKT, som holder fast i forventningerne. Anderledes er det for NKT Photonics

- Den finansielle udvikling i 3. kvartal 2017 var tilfredsstillende for både NKT og NKT Photonics, siger koncerndirektør Michael Hedegaard Lyng om udviklingen i NKT A/S, der efter udspaltningen af Nilfisk omfatter de to selskaber.

- I NKT øgede vi omsætningen og indtjeningen, som forventet drevet af de opkøbte højspændingsaktiviteter. Vores finansielle forventninger til helåret er uændrede. Desuden er jeg begejstret over, at vi for nylig har markeret vores stærke position i markedet for offshore-vind med tildelingen af en endelig ordre og to aftaler som foretrukken leverandør, fortsætter direktøren. 

I perioden har NKT haft momentum på det europæiske marked for offshore vind. FX har selskabet inden for kort tid fået ordrer på Borssele Beta offshore vindprojektet i Holland, og er blevet valgt som foretrukken leverandør til to projekter i Storbritannien, Moray East og Triton Knoll.

I forhold til de finansielle forventninger til hele 2017 ændres der intet for NKT. Den forventede omsætning er cirka 1,1 mia. euro og et operationelt EBITDA på cirka 140 mio. euro. 

Til gengæld  justeres tallene for NKT Photonics, så den forventede organiske vækst nu er cirka 10 procent og den operationelle EBITDA-margin cirka 10 procent mod et tidligere cirka 15 procent. Justeringen skyldes udelukkende en revurdering af LTI (Long-Term Incentive)- programmet for ledende medarbejdere, hvor der ventes hensat 2,3 mio. euro i 2017.

NKT A/S
mio. euro Q3 2017 Q3 2016
Omsætning 407,8 268,7
EBITDA 35,5 -11,3
EBIT 11,5 -21,7
Resultat før skat 8,0 -21,6
Periodens resultat 5,2 -23,8
Egenkapital 993,3 760,2
Antal ansatte
NKT A/S omfatter selskaberne NKT og NKT Photonics.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094