23948sdkhjf

Skiold baner vejen for vestjysk whisky

Den nordjyske virksomhed skal levere et transportanlæg til Stauning Whisky.

Fremover transporteres råvarerne hos Stauning Whisky på et anlæg fra Skiold. Det oplyser den nordjyske virksomhed i en pressemeddelelse.

Stauning Whisky producerer i øjeblikket omkring 70.000 liter whisky om året på destilleriet– det tal skal helt op til 900.000 liter i løbet af de kommende år, hvilket er årsagen til investeringen i Skiold-anlægget og udvidelsen.

Produktionen vil også i fremtiden foregå som den altid har gjort i Stauning – med gulvmaltning, 24 små pot stills og åben ild.

Skiold-anlægget er et 40 tons/timen transportanlæg med redler og elevator, der transporterer kornet ind på maltgulv, hvor kornet udblødes. Derefter transporteres det videre til tre styk 100 kubikmeter lagersiloer, samt transport via kopelevator, cleanredlere og snegle gennem en kværn og videre til to styk mæsketanke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089