To ordrer til Vestas
I Brasilien skal Vestas levere 53 MW til energiselskabet Echoenergia.
Ordren består af 24 styk V110-2.0 MW-vindmøller, som er opgraderet til at yde 2,2 MW. Vindmøllerne skal installeres i de to vindmølleparker Boa Esperança I og Reino IV i Sobradinho-regionen i det østlige Brasilien.
Udover selve vindmøllerne indeholder kontrakten en 10-årig serviceaftale. Vindmølleparkerne skal være klar til drift i 2018.
I Tyskland har Vestas fået en repowering-ordre på 21 MW fra Energieprojekte Eichsfeld.
Her skal den danske vindmølleproducent udskifte fire styk 1,5 MW-vindmøller i Reinholterode-vindmølleparken i det centrale Tyskland med seks styk V126-3.45 MW-vindmøller.
Vindmøllerne skal efter planen være klar til drift i sommeren 2018, og ordren indeholder desuden en 20-årig serviceaftale.