23948sdkhjf

Cidan Machinery østrigsk konkurrent

Den svenske maskinproducent køber Forstner Maschinenbau.

Cidan Machinery Sweden har overtaget 100 procent af aktierne i østrigske Forstner Maschinenbau GmbH. Købet blev gennemført i slutningen af december 2017, skriver Cidan Machinery i en pressemeddelelse.

Forstner udvikler og producerer en bred vifte af klippelinjer og coilhåndtering til industri, blikkenslagere og bygningskonstruktioner. Forstner vil fortsætte med at udvikle sine maskiner i Feldkirch i Østrig og vil fortsat fungere som koncernens kernekompetencecenter for klippelinjer og coilhåndtering.

Cidan Machinery producerer i dag svingbukkemaskiner og maskinsakse samt klippelinjer og coilhåndtering til de samme kundegrupper som Forstner. Cidan Machinery Sweden vil nu blive videreudviklet som koncernens kernekompetencecenter med vægt på svingbukkemaskiner og maskinsakse og med fortsat produktion i Götene, Sverige.

- Forstners komplette program med højkvalitetsmaskiner og stærke tilstedeværelse i tysktalende lande giver den nye koncern et stærkt fodfæste på det globale marked, siger Peter Tafazoli, CEO, Cidan Machinery.

Forstners tidligere ejer og nuværende administrerende direktør, Renato Romagna, forbliver i virksomheden for at sikre en smidig overgang. Renato Romagna kommenter på, hvorfor han solgte firmaet til Cidan Machinery:

- Vores mangeårige samarbejde har vist, at Cidan Machinery er en betroet partner, der kan bringe Forstners maskiner og service ud på det globale marked. Med vores komplementære produkter bliver vores firmaer et perfekt mix, og kombinationen vil styrke evnen til at investere i produktudvikling mod industri 4.0.

Samarbejdet mellem virksomhederne begyndte i 2011, da Cidan Machinery gennem sit amerikanske datterselskab Cidan Machinery Inc. begyndte at sælge Forstner-maskiner på det nordamerikanske marked.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093