23948sdkhjf

Ny lussing til Siemens Gamesa

Vindmølleproducenten havde røde tal i første kvartal af 2017/2018.

Siemens Gamesa omsatte for 2,127 mia. euro (15,8 mia. kr.) i første kvartal af 2017/2018. Selv om det levede op til vindmølleproducentens egne forventninger, var der tale om en tilbagegang på 23 procent sammenlignet med året før.

Driftsresultatet, EBIT, endte på 133 mio. euro (989 mio. kr.), svarende til et fald på 51 procent sammenlignet med første kvartal året før. Dermed endte kvartalet med en EBIT-margin på 6,3 procent. Resultat efter skat blev et underskud på 35 mio. euro (-260 mio. kr.).

Til gengæld kunne Siemens Gamesa glæde sig over en ordreindgang på 2,8 GW, hvilket betød en fremgang på 29 procent. Det tal dækker over en fremgang på 19 procent i onshore-divisionen og en fordobling af salget i offshore-divisionen.

Ordrefremgangen skyldes blandt andet et godt kvartal på det indiske marked, men Siemens Gamesa uddeler også plusser til USA, Danmark, Thailand og Egypten.

Siemens Gamesa forventer en omsætning på 9,0-9,6 mia. euro (67-71 mia. kr.) og en EBIT-margin på 7-8 procent i 2017/2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172