23948sdkhjf

Vestas når nye højder i Thailand

Vindmølle-giganten skal levere 13 styk V136-3.45 MW-vindmøller til Rom Klao-vindmølleparken.

Der bliver tale om ekstra høje vindmøller med en hub-højde på 162 meter, hvilket ifølge Vestas er de højeste vindmølletårne i Asien.

- Med partnerskabet med Winchai Co. Ltd på dette spændende projekt fortsætter Vestas med at være en del af Thailands rejse mod at nå sit mål om 40 procent vedvarende energi i 2036. Projektet indeholder de højeste tårne i Asien og beviser endnu engang Vestas’ evne til at tilbyde den nyeste teknologi og udvikle site-specifikke løsninger til alle vind-sites. Winchai er Vestas’ tredje kunde i Thailand, og med denne ordre har vi annonceret mere end 350 MW i landet siden 2015, siger Clive Turton, president for Vestas Asia Pacific.

Rom Klao-vindmølleparken skal opføres i Mukdahan-provinsen i det nordøstlige Thailand. Vindmøllerne skal efter planen leveres i slutningen af 2018 og vindmølleparken være klar til drift i andet kvartal 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297