23948sdkhjf

Lego vil danse tættere med både Google og Facebook

Lego tror, at Youtube bliver en vigtig del af strategien for sociale medier i fremtiden. Det betyder et tæt samarbejde med Google, men også med Facebook.

Det kan godt være, at Lego-klodsen er splintrende fysisk og analog, men det er dem, der bruger dem, ikke.

Derfor forventer Lego at øge samarbejdet med teknologigiganterne Google og Facebook for at holde Lego-kunderne helt tæt på. Det skriver Finans.

Især videoplatformen Youtube er vigtig, tror Lars Silberbauer Andersen, chef for sociale medier hos Lego.

- Jeg vil ikke afsløre, hvilke projekter vi har i vores pipeline. Men Youtube er for os rigtigt vigtigt. Vi har lanceret fire-fem nye kanaler inden for det seneste halve års tid og lavet rigtig meget nyt indhold. Det er en platform, der vokser massivt, og det er et rigtigt interessant medie, siger Lars Silberbauer til Finans.

Han fortæller, at Lego alene i december fik en kvart million abonnenter på sine Youtube-kanaler, så der nu er 4,5 milioner brugere, der har meldt sig ind. Det gør det til verdens største Youtube-kanal blandt brands.

- Det er en overordentlig stor mængde brugere, som vi kan hente erfaringer fra til vores andre SoMe-kanaler, og Google kan bruge det til at udvikle deres teknologi. Sammen kan vi skabe noget innovation og være first-movers, siger Lars Silberbauer til Finans.

Youtube er ejet af Google, som Lego i forvejen arbejder tæt sammen med. Blandt andet lavede de sammen www.buildwithchrome.com, hvor Lego-brugere kan bruge Googles kort til at placere sig selv og deres Lego-byggeri på Googles verdenskort.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE10302700/lego-vil-danse-taettere-med-baade-google-og-facebook/

Læs mere om: Lego
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08