Vestas' milliarddræn til havs er standset
Mens aktiemarkedet hovedsageligt fokuserer på Vestas' salg af vindmøller til landjorden, hvor prispresset er højt, nærmer selskabets offshoreforretning sig med hastige skridt et afgørende vendepunkt, skriver Finans.
Hidtil har udvikling og salg af vindmøller til brug på havet været en økonomisk bet for Vestas og den japanske partner, Mitsubishi, men i år ventes den lidt oversete forretning at gå i nul på driften.
Herefter kan det gå stærkt, hvis det lykkes at skrue op for salget, for offshoremarkedet vokser hurtigere end Vestas' andre forretningsområder.
Ifølge analysehuset Make Consulting ventes det at vokse 19 procent årligt frem mod 2026, hvor det samlede marked spås at lande på 13 GW. Det svarer cirka til opsætning af 1.400 moderne havmøller.
Det er mere end Vestas' samlede vindmøllesalg sidste år.
- I takt med, at der kommer mere volumen ind i forretningen, og Vestas begynder at levere på de ordrer, der ligger i ordrebøgerne, er der udsigt til, at bidraget fra MHI Vestas (Vestas' samarbejde med Mitsubishi, red.) bliver vendt til et pænt plus i 2020, siger Janne Vincent Kjær, aktieanalytiker hos Jyske Bank, til Finans.
Det dansk-japanske partnerskab kostede sidste år Vestas cirka 300 mio. kr. mod cirka 750 mio. kr. i 2016.
I 2018 ventes driftsresultatet (Ebitda) at gå i nul, mens bundlinjen ventes at nå breakeven i 2019.
Det er endnu uvist, hvor lønsom offshoreforretningen kan blive, men ifølge Christian Klarskov, investeringschef hos InvesteringsRådgivning, er markedet attraktivt dels på grund af væksten, dels på grund af konkurrencesituationen.
Mens mange selskaber sælger landvindmøller, er der langt færre om buddet til havs, efter flere aktører er faldet fra.
