23948sdkhjf

Nilfisk øgede salget solidt i 2017

Nilfisk, der sælger rengøringsmaskiner, solgte mere i 2017. Det viser regnskabet, der er fremlagt onsdag.

Nilfisk øgede omsætningen til 1,082 mia. euro (8,1 mia. kr.) i 2017. Det fremgår af selskabets regnskab, der er præsenteret onsdag morgen.

Selskabet sælger rengøringsmaskiner og er i Danmark bedst kendt for sine støvsugere.

- 2017 har været et godt år for Nilfisk med en stærk vækst i vores to største områder, "Emea" (Europa, Mellemøsten og Afrika, red.) og "Americas", skriver administrerende direktør Hans Henrik Lund i regnskabet.

Omsætningsstigningen svarede til 3,7 procent, og overskuddet fulgte med. Det steg til 40,3 mio. euro 300 mio. kr.) fra 29,5 mio. euro (220 mio. kr.) året før.

Stigningen bringer glæde hos topledelsen, da stigende råvarepriser øgede udgifterne til at producere rengøringsmaskiner. Nilfisk har dog gang i et større besparelses- og effektiviseringsprogram, der trækker i den anden retning.

I regnskabet fortæller den administrerende direktør, at Nilfisk føler sig godt beredt på fremtiden.

- Vi har desuden taget en række afgørende skridt mod vores ambition om at udvikle fremtidens rengøringsløsninger, herunder leveringen af vores selvkørende rengøringsmaskine, Nilfisk Liberty A50, til de første kunder samt annonceringen af to nye strategiske partnerskaber inden for robotteknologi, skriver Hans Henrik Lund i regnskabet.

/ritzau/

Nilfisk Holding A/S
mio. euro 2017 2016
Nettoomsætning 1.081,9 1.058,5
EBIT 81,5 75,8
Resultat før skat 52,0 43,0
Årets resultat 40,3 29,5
Balancesum 827,2 983,1
Egenkapital 137,5 224,8
Antal ansatte 5.708 5.636
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093