Tre gode råd til din kommende cobot
Det kræver omtanke at implementere en robot i sin produktion, og det gælder ikke mindst de samarbejdende robotter, de såkaldte cobots.
På Teknologisk Institut udvikler og tester de ansatte mange forskellige kollaborative robotløsninger, og har en lang række erfaringer med implementering af nye robotteknologier.
Herunder giver robotekspert og faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut tre gode råd, der er værd at overveje, når man skal implementere cobots i sin produktion.
Råd nummer 1 - Business case
Tidligere har man forsøgt at automatisere en hel proces fuldstændig. Det kan være svært at gøre på grund af svære og udfordrende delprocesser, der er dyre at automatisere. I stedet kan man vælge at bruge 80/20-reglen, som betyder, at man fravælger at automatisere de dyreste 20 procent og derved sparer typisk 80 procent af den omkostning, det normalt koster at automatisere hele processen 100 procent.
Ved delvis automatisering fungerer robotterne som deloperatører - en slags tredje hånd - hvor operatører kan få frie hænder til at lave dobbelt så meget af det svære arbejde, mens robotterne kan udføre processer, der er billige at automatisere, f.eks. ensformige bevægelser.
Råd nummer 2 - Inddragelse af ansatte
Som med al anden ny teknologi får man mest succes, når medarbejderne bliver inddraget. Det er nemlig typisk medarbejderen, der ved, hvor robotterne kan gøre mest gavn, da operatørerne fra deres daglige arbejde kender de delprocesser, som robotterne eventuelt skal overtage.
Det er ligeledes medarbejderne, som efterfølgende skal arbejde tæt sammen med robotterne. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne er med til at prioritere, når man skal vurdere, hvor robotterne skal bruges henne.
Råd nummr 3 - Sikkerhed
Kollaborative robotter skal dele arbejdsplads med menneskelige kolleger. Derfor er det afgørende, at teknologier som robotter og gribere er trygge løsninger. Det kan sikres på forskellige måder.
Dels kan man anvende aktiv sikkerhed med sensorer som for eksempel virtuelle sikkerhedsgitre, der får robotten til at arbejde langsommere eller ligefrem stoppe, når operatører kommer for tæt på. Ligeledes man kan man indtænke passiv sikkerhed i sit design ved at designe griber, omgivelser og emner, så man ikke kan komme til skade ved berøring af disse.
Endelig skal alle, som laver robotløsninger, lave en CE-mærkning, hvori der indgår en risikovurdering. For kollaborative robotter er den tekniske specifikation ISO/TS 15066 en god hjælp.
