Nyt om navne: Weibel Scientific styrker driften
Den danske radarprocent Weibel Scientific har ansat Jesper Nissen som vice president med ansvar for virksomhedens operationelle drift.
Stillingen som vice president Operations er ny i Weibel og er et udtryk for længere tids fremgang og øget interesse for Weibels unikke teknologi og produkter. Hos Weibel skal Jesper Nissen være med til at sikre en effektiv og skalerbar drift, som kan understøtte virksomhedens kraftige vækst.
Radarproducenten har tiltrukket en profil med mange års erfaring med ledelse og driftsudvikling fra højteknologiske virksomheder, senest fra en stilling som Vice President Global Operations for Teledyne RESON.
Jesper Nissen er uddannet ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og har en MBA fra Copenhagen Business School. Han bor i Skodsborg med sin kone Sharmi.