23948sdkhjf

Overraskende offshore-comeback til Vestas

Vindmølleproducenten opstillede flere havvindmøller end konkurrenten Siemens i 2010.
Mens Vestas i en årrække hang i bremsen, når det gælder havvindmøller, så blev 2010 noget af et comeback-år for den danske producent.

Takket være tre solide ordrer på i alt 645 MW blev Vestas årets vinder på havet, og nu står der Vestas på i alt 532 havvindmøller, mens konkurrenten Siemens i alt har opstillet 498. Det skriver Børsen.

Ny mølle på vej
Analytikere kalder dog tallene tilfældige og hæfter sig ved, at Siemens har en del store havmølle-parker i støbeskeen. Der er derfor bred enighed om, at Siemens stadig er markedsledende.

Hos Vestas glæder Anders Søe-Jensen, direktør for Vestas Offshore, sig dog over udviklingen i 2010 og mener, at Vestas står godt rustet til fremtidens konkurrence. Blandt andet barsler Vestas med en ny og større mølle, der skal bringe bedre driftsøkonomi i de dyre havvindmøller.

- Fundamentet til en havvindmølle er det samme, så hvis man kan sætte en dobbelt så stor el-produktion på, vil man sænke de totale omkostninger, udtaler Anders Søe-Jensen til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172