23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny udviklingschef hos Damixa

Henrik Egelund er ny R&D manager hos armaturproducenten.

Henrik Egelund er startet som R&D manager for det danske armaturbrand Damixa. Damixa ejes i dag af den svenske koncern FM Mattsson Mora Group. Henrik Egelund får det daglige ledelsesansvar for udviklingsafdelingen og træder samtidig ind i den danske ledergruppe.

Damixas DNA er det funktionelle danske design, så det er en nøgleposition den nye udviklingschef indtager, når han sammen med udviklingsteamet skal være med til at sikre et kontinuerligt flow af armaturer på såvel det danske som de internationale markeder.

- De fleste danskere skænker ikke deres vandhane mange tanker, men for Damixa er en vandhane ikke bare en vandhane. Den er et redskab i dagligdagen, som både skal være elegant i mange år, være let at vedligeholde, men selvfølgelig først og fremmest give rent vand på en pålidelig og energirigtig måde. Det kræver en kreativ, visionær, men også vedholdende og procesorienteret leder at sikre et kontinuerligt flow af de rette produkter, så vi er meget glade for at kunne byde Henrik Egelund velkommen i Damixa og glæder os til samarbejdet, siger CEO Ole Sander, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Henrik Egelund har over 20 års international erfaring inden for udvikling af tekniske løsninger og produkter til erhverv og forbrugere. Senest kommer han fra en stilling som R&D director i Kverneland Group Kerteminde, hvor han har stået i spidsen for udviklingsteams i Danmark og Tyskland, samt drevet udviklingsprogrammer på koncernniveau med teams i Holland, Norge og Italien. Frem til 2012 var han udviklingsdirektør og R&D manager i Thule Trailers, og inden da var han R&D manager i K. Hartwall.

Den 52-årige Henrik Engelund er oprindelig uddannet maskiningeniør og har i 2015 suppleret med en MBA, Master i Business Administration fra Syddansk Universitet. Han får base hos Damixa i Odense, hvor også produktion, lager og distribution ligger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094