’Danmark skal kæmpe for global samhandel’
Af Dan S. Frandsen
Hvilke udfordringer giver protektionismen danske industrivirksomheder?
- Danmark er en lille åben økonomi, og eksport udgør over 50 procent af vores BNP. Økonomien i Danmark er i ekstrem grad afhængig af, at det går godt for eksporten, og der er 775.000 job i Danmark, som er knyttet op på udlandet. Så det er klart, at når protektionismen begynder at spire frem, bliver det sværere at sælge vores varer i udlandet, og det er selvfølgelig meget bekymrende.
Hvordan rammer bølgen af protektionisme Danmark på den lange bane?
- Lige siden USA gav Marshall-hjælpen til Europa, har grundfilosofien og den strategiske tænkning i USA været, at landet har en interesse i, at deres samhandelspartnere bliver rige, og det går dem godt. For så kan man handle med hinanden. Den strategi har EU og USA kørt et tæt parløb omkring lige siden og gået forrest i at få liberaliseret verdenshandlen. Parløbet er sket ganske succesfuldt indtil for et års tid siden.
Hvordan skal vi som produktionsland reagere?
- USA har jo valgt at træde et skridt tilbage fra den internationale scene. Handelspolitikken er EU-kompetence, og det, man har valgt at gøre her, er det helt rigtige. Vi har forsøgt at fortsætte den samme kurs, som vi hele tiden har haft. Det giver bedre markedsadgang for europæiske virksomheder rundt om i verden. Vi fik gennemført en handelsaftale med Canada sidste år og senest en handelsaftale med Japan.
Hvorfor skal Danmark ikke gå samme vej?
- Man risikerer at trappe en konflikt op. Helt specifikt har USA’s præsident, Donald Trump, annonceret, at han vil lægge 25 procent ekstratold på stål og 10 procent på aluminium. Og det er et ret drastisk indgreb. Der kan man spørge sig selv, om man bare skal vende den anden kind til? Der er omstændigheder omkring Trumps forslag, vi er nødt til at reagere på. Også for at signalere - både til USA, men også til resten af verden - at vi ikke vil finde os i protektionisme af værste skuffe. Sidste gang vi så en handelskrig, som virkelig gik galt, skal man helt tilbage til 1930’erne og recessionen.
Hvad kan den enkelte industrivirksomhed gøre?
- Det er vigtigt at holde fast i, at der ikke er nogen, der har interesse i en handelskrig. Hvis man er en eksporterende virksomhed, skal man have is i maven, og så er det altid fornuftigt ikke at have alle æggene i én kurv, men sprede sit salg til flere forskellige markeder. Så man ikke er alt for disponeret over for hændelser på ét marked.
Hvilke markeder er usikre at investere i på længere sigt?
- Det er klart, at nærmarkederne er de sikreste markeder. Og hvis man ser på den danske eksport, er det også tre fjerdedele af eksporten, der går til EU’s indre marked. Der, hvor væksten er højest, er i Asien, og USA har også været et ganske profitabelt marked. Det bedste råd er at sprede sine engagementer.
Hvad bliver Danmarks rolle i en global verden styret af protektionisme?
- Når det kommer til handelspolitikken, leverer EU big time valuta for pengene. Vi skal fortsætte med at kæmpe for global frihandel og en liberaliseret verdensorden. Vi skal ikke lade os bremse af, at USA vælger at træde et skridt tilbage. Det kan vi blot udnytte til at fremme vores interesser endnu mere.
