De tekniske skoler, hvor man uddanner folk til faglærte - eksempelvis til elektrikere og kontorassistenter - er klart bedst til at bryde den negative sociale arv.

Det viser en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som omtales i Ugebrevet A4.

Over halvdelen af de unge, der har ufaglærte forældre, gennemfører netop en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl mener, at undersøgelsen bør være en øjenåbner for politikere i både Folketinget og kommunerne.

- Det er især erhvervsuddannelserne, der er løftestangen for unge, der har ufaglærte forældre eller måske sociale problemer på hjemmefronten. Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere, og både som samfund og for den enkelte giver det store gevinster at få en uddannelse og dermed langt større mulighed for at klare dig på arbejdsmarkedet, siger Mie Dalskov Pihl til Ugebrevet A4.

Hun henviser til nye tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at hver sjette i en ungdomsårgang ikke får yderligere uddannelse efter grundskolen. Nogle gange drøfter man politisk om det kan betale sig at give den såkaldte restgruppe uddannelser, og det provokerer chefanalytikeren.

- Vores analyse viser sort på hvidt, at erhvervsuddannelserne er en god vej for unge, der kommer fra ufaglærte hjem. Der er en stor sandsynlighed for, at de vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor bør vi fokusere langt mere på udskoling, brobygning og mentorordninger for at få flere mønsterbrydere, siger hun.

Faglærer på smedeuddannelsen på erhvervsskolen NEXT i Ishøj ved København Jens Peter Dalsgaard har set mange mønsterbrydere.

- Lige nu har vi en pige med en belastet baggrund. Hun har haft et massivt hash- og alkoholmisbrug, men det er lagt på hylden og hun har fået praktikplads. Det kræver et kæmpe arbejde fra skolens og lærerens side, men det er fantastisk at se, hvordan et menneske lykkes, siger Jens Peter Dalsgaard.

Erhvervsskolerne har i mange år haft en presset økonomi, og alene i år er erhvervsuddannelser via finansloven pålagt besparelser på 100 millioner kroner.

- Jeg vil vove den påstand, at vi med flere ressourcer til mentorer, støttepædagoger og faglærere ville kunne halvere antallet af unge med ufaglærte forældre, der aldrig får en uddannelse. I dag er det fire ud af ti unge med ufaglærte forældre, der ikke får en ungdomsuddannelse. Hvis vi fik de nødvendige ressourcer kunne vi sagtens få det ned på to ud af ti unge, siger Jens Peter Dalsgaard.

Næstformand i LO Ejner K. Holst mener, at de nye tal understreger behovet for at stoppe nedskæringerne på erhvervsskolerne.

- Det er jo tudetosset ikke at investere mest muligt i erhvervssuddannelserne, når de er så dygtige til at skabe mønsterbrydere. Der er kun fordele for den enkelte, for samfundet og for virksomhederne, der efterlyser faglært arbejdskraft, siger Ejner K. Holst til Ugebrevet A4.

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl kalder det nedslående, at vi i 2018 stadig ikke er lykkedes med at skabe lige muligheder for uddannelse. Hun peger på, at ni ud af ti akademikerbørn får en ungdomsuddannelse, mens det samme kun gælder seks ud af ti børn af ufaglærte.

- Selvom vi har vuggestuer, børnehaver, gratis skolegang og SU og på papiret måske samme muligheder for at få en uddannelse og klare os godt i livet, viser de tørre tal os, at der stadig er kæmpe forskelle mellem børn af ufaglærte og akademikerbørn. I et samfund som det danske er det rystende, at forskellen er så stor, siger hun.