Dansker i spidsen for Wilson Tool i Norden
Værktøjsleverandøren har ansat ny nordic general manager.
Det er den 51-årige Steen Holm, der er tiltrådt som nordic general manager for Wilson Tool International.
Han overtager ansvaret for Wilson Tools aktiviteter i de nordiske og baltiske lande efter Terje Bjørnebekk, der har valgt at gå på pension.
Steen Holm har gennem de seneste 10 år haft øverste ansvar som direktør for virksomheder i industrien. Han er oprindeligt uddannet tekniker, og har efterfølgende taget uddannelse som maskiningeniør, taget HD1 samt en bachelorgrad i virksomhedsledelse.