Nyt om navne: Ny vice president hos Blue Ocean Robotics
Tommy Langhoff bliver ny vice president of business development hos Blue Ocean Robotics.
Han skal stå i spidsen for virksomhedens udviklingspartnerskaber, der bygger på en partnerskabsmodel (RoBi-X), hvor han vil have fokus på at identificere og engagere nye RoBi-X-partnere til potentielle udviklingsprojekter samt fastholde og udvikle igangværende partnerskaber.
Tommy Langhoff har erfaring inden for forretningsudvikling, relationsopbygning og salg fra blandt andet Business Kolding, EffiMat Storage Technology, Kundeservice Gruppen og Siemens.
- Blue Ocean Robotics er inde i en vigtig fase, hvor vi har udvidet og fortsætter med at udvide kraftigt på eksisterende og nye RoBi-X-partnerskaber, vi lægger hele tiden nye lag til på vores teknologiplatforme (TP-X), og ikke mindst investerer vi betydeligt i at styrke vores organisation. Tommy Langhoff vil på centrale felter bidrage på helt afgørende vis til denne udvikling, siger CEO, Claus Risager.
Foruden at udvikle nye potentielle partnerskaber skal Tommy Langhoff endvidere varetage det overordnede key account-ansvar for RoBi-X-forløbene fra konceptudvikling til det færdige produkt.