Løft dine evner som CNC-programmør
Den 22. -25. maj er der mulighed for at få løftet evnerne som CNC-programmør til et niveau, hvor det er muligt at presse maskiner og værktøj til et maksimum via offline programmering. Det sker på et kursus arrangeret af DAMRC i samarbejde med Cadsys Tech Center i Horsens. Kurset er en kombination af teori og praktiske opgaver med fokus på at optimere programmeringen og indkøring på bearbejdningscenteret, der i sidste ende vil give virksomheden målbare resultater og forøge deres konkurrence evne.
På kurset vil deltageren lære at udnytte 3D CAD filer til at minimere fejlprogrammering. Derudover er optimering af skærebaner, synkronisering af flere værktøjsholdere, synkrondrejning og boring, virtuel maskinsimulering for sikring mod kollisioner og intelligent genbrug af værktøjsdata på programmet. Dynamisk fræsning på drejebænke og mill/turn-maskiner, kortere indkøringstider og avanceret fler-akse fræsning bliver også berørt på kurset, hvor der er tilmeldingsfrist 6. maj.