23948sdkhjf

Transportgigant åbner fuldautomatisk logistikcenter

Se billeder.

90.300 m2 toptunet logistikcenter, komplet med kontorer og plads til 1.200 ansatte. Alt sammen til den nette sum af 140 mio. Euro.

Det var, hvad DHL Express kunne byde velkommen til, da den officielle indvielse af transportgigantens nye ”hub” skulle løbe af stablen i Bruxelles. Formålet med den nye hub er at sikre, at virksomheden kan følge med de stigende fragtmængder fra blandt andet e-handel.

Fuldautomatisk håndtering
Det nye state-of-the-art anlæg kan håndtere 42.000 forsendelser i time, og indeholder et fuld-automatisk håndteringssystem, der forbinder ”airside” med ”landside” – 26 af de såkaldte ”airlocks”, der sikrer, at de færdigpakkede containere kan overføres 100 procent uden indblanding til ”airside”, inden de skal transporteres videre med fly.

Opførelsen af den nye hub har stået på siden tredje kvartal af 2014, og indvielsen kom lige i rette tid – den gamle hub fra 1985 nåede fuld kapacitet for et år siden. Bruxelles-centret er den femte største hub i DHL Press’ globale netværk, og den 3. største i Europa.

Logistikcentret bliver omdrejningspunkt for heftig aktivitet, med 42 flyafgange i døgnet (hovedsaligt om natten), og mere end 350 daglige transporter på vej. Den nye "hub" kommer til at firdoble DHL Express' kapacitet i Belgien, og er desuden direkte forbundet via fly med CPH Kastrup Lufthavn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141