23948sdkhjf

Stor ordrefremgang hos Saab

Saab klarede sig igennem 2010 med en mindre omsætningsnedgang.
Den svenske koncern omsatte i alt for 24,434 mia. svenske kr. (20,9 mia. kr.) i 2010, og dermed var der tale om en tilbagegang på 1 %.

Nettooverskuddet endte på 454 mio. svenske kr. (388,0 mio. kr.) svarende til en tilbagegang på 145 mio. svenske kr. (123,9 mio. kr.) sammenlignet med 2009.

Faldende omsætning i 2011
Til gengæld var der godt nyt på ordrefronten. I 2010 lød ordreindgangen på 26,278 mia. svenske kr. (22,5 mia. kr.) mod 18,428 mia. svenske kr. (15,8 mia. kr.) i 2009. ved udgangen af året var ordrebeholdningen på 41,459 mia. svenske kr.(35,4 mio. kr.) – mere end 2 mia. kr. højere end ved udgangen af 2010.

- I 2010 steg ordreindgangen og ordrebeholdningen på trods af et fortsat hårdt forretningsklima. Den grundlæggende lønsomhed forbedredes kontinuerligt i løbet af året, og vi afsluttede med succes vores effektiviseringsprogram, som siden begyndelsen af 2008 har sænket vores omkostninger med 1,5 mia. kr., siger Saabs koncernchef Håkan Buskhe

I 2011 regner han med, at omsætningen vil falde sammenlignet med 2010 som følge af en lavere ordreindgang de seneste år. Til gengæld regner han med et større driftsoverskud.
Læs mere om: Saab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093