23948sdkhjf

Digital bølge rammer pladebearbejdning

Pladebearbejdningsmessen EuroBlech rider med på digital bølge - 1.400 udstillere klar.

Den digitale bølge skyller ind over metalindustrien, og det smitter af på de store industrimesser i Europa. Det gælder den netop overståede Hannover Messe, det gælder AMB i Stuttgart i efteråret, og det gælder pladebearbejdningsmessen EuroBlech, som finder sted i Hannover fra 23.-26. oktober.

Allerede nu er 1.400 udstillere fra 38 lande tilmeldt pladebearbejdningsmessen, der allerede nu ser ud til at overgå messen i 2016, hvor udstillingsarealet slog rekord med 87.800 kvadratmeter.

Digitalt motto
Messens digitale fokus bliver understreget i messens motto, som i år er "Step into the digital reality".

Besøgende på årets messe kan forvente det komplette spektrum af intelligente løsninger og innovative maskiner til moderne produktion i metalplader, der præsenteres i form af talrige levende demonstrationer på udstillingsstandene.

- Den digitale omdannelse er lige nu et vigtigt emne i branchen. Det kræver tæt samarbejde langs hele værdikæden, fra produktionskontrol til vedligeholdelse, siger Evelyn Warwick, som er udstillingsdirektør for EuroBlech i en pressemeddelelse.

Messen arrangeres af Mack Brooks Exhibitions, og der er fokus på løsninger.

- Den største udfordring for virksomheder inden for metalindustrien er at skabe et intelligent produktionsmiljø, der er baseret på sikker dataudveksling og netværk af maskiner og processer. EuroBlech giver sine besøgende mulighed for at finde løsninger på disse udfordringer og at forbinde med forretningspartnere for at hjælpe dem med integrationen af disse processer, maskiner og systemer i deres produktion, siger Evelyn Warwick.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109