23948sdkhjf

Kæmpe underskud bekymrer ikke direktør

Haarslev Industries, der producerer procesanlæg til kød- og fiskeaffald, omsatte i 2017 for 1,4 mia. kr. svarende til et fald på 7,6 pct. sammenlignet med året før. Omsætningsfaldet skal dog hovedsageligt tilskrives en tidligere fejl i et datterselskab, skriver Fyens.dk.

På bundlinjen blev det til et underskud før skat på 104 mio. kr. mod et plus på 30 mio. kr. i 2016.

Underskuddet bekymrer dog ikke administrerende direktør Han Defauwes. En del af underskuddet kan tilskrives ændring i virksomhedens regnskabsprincipper og ikke mindst investeringer i koncernen.

- Vi er midt i en omfattende forandring af en stor koncern, og det er altid svært at tjene penge i en sådan situation. Det ved vores ejer og vores bank. Det gode ved situationen er, at vi selv har kontrol over situationen. Der er ikke nogen faktorer udefra, der stopper os, siger Han Defauwes til Fyens.dk.

Han er da også fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden og nævner blandt andet, at Haarslev Industries i dag har en ordrebeholdning, der er 12 pct. højere end året før. Blandt andet har den fynske virksomhed landet en ordre på næsten 200 mio. kr.

Originalartikel: https://www.fyens.dk/erhverv/Ser-alligevel-lyst-paa-fremtiden-Kaempeunderskud-i-stor-fynsk-koncern/artikel/3260069

Haarslev Group Holding A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.600 1.400
Resultat af primær drift -59 66
Resultat før skat -104 30
Årets resultat -136 0
Egenkapital 593 743
Antal ansatte 1.099 1.147
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.645