Vestas lander amerikansk storordre på 226 vindmøller
Den danske vindmøllegigant Vestas har modtaget en amerikansk ordre på 226 vindmøller.
Det oplyste selskabet i en meddelelse til fondsbørsen kort før midnat fredag.
Ordren kommer fra det amerikanske selskab Xcel Energy, der har base i Minneapolis i Minnesota.
Samlet set er der underskrevet ordrer for 442 MW.
I ordren er der mere specifikt tale om 216 styks af Vestas V116-2.0 MW-møller og 10 V110-2.0 MW-møller.
Derudover er der også en tiårig serviceaftale med i aftalen.
Vestas oplyser i meddelelsen, at selskabet vil påbegynde leverancen i fjerde kvartal af 2018.
Det samlede vindmølleprojekt, hvis navn endnu ikke er oplyst, skal sættes i drift i første halvår af 2019.
Vestas har indtil nu offentliggjort ordrer på samlet set 3.227 MW i 2018.
I 2016 modtog Vestas ordrer alene i USA på 3.465 MW.
/ritzau/