23948sdkhjf

Danske robotters vej til verdensherredømmet går via München

Der bliver masser af dansk designet teknologi, når ” juleaften for robotforskere- og udviklere”, Automatica 18, åbner i München tirsdag 19. juni

11 robot- og automationsproducenter fra Danmark udstiller på messen Automatica 2018, som åbner i München tirsdag 19. juni. Her bliver 66.000 kvadratmeter messehaller fyldt med alt, hvad hjertet kan begære inden for robot- og automationsteknologi.

Sidste gang havde messen over 43.000 besøgende fra mere end 100 nationer. Omgivet af rundt regnet 800 udstillere fra godt 50 forskellige lande skal de danske producenter altså være fremme i skoen på deres messestande.

MiR med fremme
Mobile Industrial Robots (MiR), som for nylig blev solgt til amerikanske Teradyne for op mod 1,7 mia. kr., men fortsat har hovedkvarter i Odense, forventer stort rykind på sin stand.

- Industrien globalt ser store muligheder i mobile robotter, så interessen for vores produkter er enorm. Derfor er det indlysende, at vi skal være stærkt repræsenteret på Automatica-messen, siger Thomas Visti, MiR's administrerende direktør.

- Det tyske marked er desuden med sin store fremstillingsindustri og højt automatiserede bilproduktion first-mover, når det kommer til at implementere ny teknologi og et afgørende bindeled til resten af de europæiske markeder, fortsætter han.

Juleaften for robotfolk
På besøgssiden arrangerer både Innovationsnetværket RoboCluster og Dira, Dansk Robotnetværk, inspirationsture til Automatica 18. Der er der tilmeldt i alt cirka 100 danske forskere og industrifolk. 

Cluster manager Morten Nielsen fra RoboCluster forklarer: 

- Automatica er som juleaften for robotforskere og -udviklere. Hemmelighedskræmmeriet er i top, efter at universiteter og udviklingsafdelingerne har sydet i årevis for at kunne præsentere nye løsninger på messen - og alle fætre og kusiner er der, siger han. 

Går det, som det plejer, vil Automatica 18 byde på nyheder fra de største globale spillere. Uden af afsløre noget, har for for eksempel Universal Robots meddelt, at man på standen vil præsentere noget, som ”skriver videre på robothistorien”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141