23948sdkhjf

Millioner skal løfte stålværk

Der er lagt i ovnen til en glohed fremtid for stålvalseværket NLMK DanSteel i Frederiksværk. Virksomheden vil investere over 50 mio. euro - omkring 400 mio. kr. - i en femårig strategi, der omfatter opførsel af nye bygninger, indkøb af nye maskiner og ændringer i produktionslinjen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Investeringen er den største siden købet af en ny valsestol til 750 mio. kr. i 2012 og skal resultere i, at NLMK DanSteel øger sit udvalg af produkter og øger selve produktionen med 40-50 procent.

- Vi er i gang med at realisere projektets første fase. Den handler om udvikling af nye produkter. Vi skal åbne døren til markeder og segmenter, som vi ikke er en del af i dag, siger Igor Sarkits, administrerende direktør i NLMK DanSteel, som blandt andet sigter efter offshore vindmølle-industrien.

Stålvalseværket har netop fremlagt et årsregnskab med underskud på 216 mio. kr., men det bekymrer ikke Igor Sarkits. Han kan se, at produktionen allerede vokser, og det samme gør medarbejderstaben. Den har nu rundet 400 mand, og direktøren forventer, at de sorte tal på bundlinjen venter forude.

- Vi kan køre med underskud, indtil vi er færdige med alle vores investeringer. Derefter kommer overskuddet. Efter tre år forventer jeg, at det udmønter sig i gode tal på bundlinjen, siger Igor Sarkits.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078